Overvejer du at bearbejde din Sorg hos en psykoterapeut?

(Gestaltterapi Næstved Roskilde)

Måske undersøger du om terapeutisk arbejde med din sorg er det rigtige for dig.

Måske er ramt af:

  • Et dødsfald hos en nær relation?
  • Skilsmisse?
  • Kærestesorger
  • Eller du er afskediget fra dit job?

Hvis ja, så læs trygt videre. Måske undersøger du om terapeutisk arbejde med din sorg er det rigtige for dig.

Bearbejdning af sorg er procesarbejde

Sorg er en grundfølelse, som er en reaktion på noget der sker indeni eller udenfor en selv.

I vores samfund er der en tendens til, at vi ikke accepter at sorg har et forløb og er en proces, som må gennemleves for at blive forløst.

Måske kender du bemærkningen når du har mistet dit job ”Har du ikke fået et nyt job endnu?” eller ved et dødsfald ”Du må også se at komme videre”.

Det er bemærkninger som ikke respekterer, at sorg er en proces som har flere faser og gennemleves individuelt.

Sorgprocessens faser

Marianne Davidsen-Nielsen og Nina Leick beskriver i deres bog Den nødvendige smerte” 4 faser i sorgarbejdet som den sørgende skal igennem for at accepter tabet, bearbejde sorgfølelserne og stille og roligt give slip på det tabte:

  1. Forløsning af sorgen
  2. Erkendelse af tabet
  3. Tilegnelse af nye færdigheder i det nye liv, hvor det tabte mangler
  4. Reinvestering af følelsesmæssig energi og udvikling af nye roller, ny identitet og nye relationer

Sorg – et eksistentielt anliggende

En sorgproces er ikke noget man bare skal igennem hurtigst muligt.

Det handler ikke om at glemme eller fortrænge det tabte, men derimod at kunne være i livet med det tabte.

En sorgproces tager den tid den tager, og det afgørende for procesarbejdets fremdrift er, at den sørgende tager ansvar for at bearbejde sin sorg.

Sorgarbejdet handler om at give plads til den sorg som lever i den sørgende og accepter, at det tabte ikke længere er en del af den sørgende.

Sorgprocessen kan blive eksistentiel for den sørgende, forstået på den måde, at den sørgende i processen får indsigt i Hvem er jeg og Hvad vil jeg i livet.

Sorgarbejde er således både smertefuldt og forløsende, men processen åbner også for en nyorientering hos den sørgende i forhold hvordan den sørgende er i livet. Der er således et stort element af personlig udvikling i en sorgproces på et eksistentielt plan.

Vækst
Ubearbejdet og bearbejdet sorg

Ubearbejdet og bearbejdet sorg

Gestaltterapiens grundlægger Fritz Perls pointerer at den ubearbejdede sorg har at gøre med de tilknyttede bånd. Sorg er at mærke og accepter afslutningens realitet. De bånd man delte, er ikke længere. Den ubearbejdede sorg er at undgå den erkendelse. Det er at bremse sorgen og insistere på at holde de tilknyttede bånd levende. Man vil ikke forlade den tilknytning som var, og som nu ikke er længere.

Den bearbejdede sorg har den modsatte karakter. Den bearbejdede sorg er at erkende tabet og afslutte det der var og som ikke længere er. Man ser ”sin intethed i øjnene og oplever sin sorg”. Det er lettere sagt end gjort, men når man magter det, er det samtidig den forløsende vej videre. Man accepterer sit tab, smerten får sin egen plads, hvor den ikke længere kaster skygge over alt andet. Man kan rette sit hjerte og følelser mod det, der er, og indgå nye livsbekræftende relationer. Sorgen bliver et minde, en erfaring i stedet for en tilstand.

Terapeutisk sorgproces

Sorgen er sammensat af mange elementer – tabet i sig selv, ambivalensen og skyldfølelserne, kuldkastelsen af en livsplaner – og de skal alle bearbejdes omhyggeligt i terapien.

Irvin D. Yalom, Eksistentiel psykoterapi, side 181, Hans Reitzels Forlag, 1. ugave, 10. oplag, 1998

I terapien er autentisk kontakt og samtalen omdrejningspunktet.

Det er i den autentiske kontakt at vi taler om det der var – tabet, erindringen osv. og tager kontakt til det smertefulde (sorgen) og giver den plads. Det terapeutisk arbejde vil give den sørgende plads til at gennemleve følelserne og tankerne der kommer i kølvandet af tabet.

I takt med at følelserne og tankerne mildnes, og tabet accepteres af den sørgende, vil terapien bevæge sig videre over i en fase, hvor samtalerne kredser om hvordan den sørgende lever sit liv videre uden det tabte, og til sidst vil der opstå en nyorientering hos den søgerne, hvor livsvitaliteten er genetableret og den følelsesmæssige energi rettes mod en ny identitet og nye relationer opstår.

I Gestaltterapien arbejder vi som sagt med autentisk kontakt og samtale, og vi forholder os til erindringen, smerte og drømmen i nu’et – for det er kun i nu’et vi kan mærke betydningen af fortiden og fremtiden og hvad den gør ved os. Vi henvender os direkte til den smertefuld, bekymringerne osv. Det gør vi f.eks. ved brug af ”Den tomme stol” eller andre øvelser som hjælper den sørgende til at udtrykke følelser, tanker og oplevelser der kan mildne det smertefulde og hjælpe den sørgende videre.

Share on facebook
Share on linkedin