Med gestaltterapi får du bedre kontakt med dig selv og andre

(Gestaltterapi: Næstved)

Er gestaltterapi noget for dig?

Måske.

Det kommer an på, hvorfor du søger terapi, og hvordan du gerne vil arbejde med dig selv.

Gestalterapi hjælper dig

Gestaltterapi skaber resultater

Som gestaltterapeut ser jeg særligt gode resultater, når jeg arbejder med klienter, der har problemer med kontakten til sig selv eller andre. Eller begge dele.

Det kan være, at du har svært ved at

  • stå ved, hvad du mener og ønsker, fordi du føler dig forkert
  • finde ro i krop og sind, fordi du ikke kan mærke dig selv
  • få kontakt med dine nærmeste. Oftest ægtefælle, forældre eller børn

Hvis ja, kan både du og jeg og gestaltterapien være et godt match. Det kommer jeg tilbage til.

Hvad er gestaltterapi

Gestaltterapi er en terapiform, hvor du lærer at arbejde helhedsorienteret med, hvordan du har det – og særligt hvordan du har det lige nu.

Terapien forbinder din krop og dine tanker og er særlig effektiv for dig, der enten er meget i dine tanker eller din krop. For du har brug for balancen mellem krop og sind for at kunne mærke, hvad det gør ved din balance, når du skal træffe et valg.

Når du lærer at få krop og psyke til at spille sammen og mærke efter, hvad nuet gør i dig, får du en rettesnor, så du bedre kan finde din rette vej. Og fordi vi arbejder ud fra nuet, behøver jeg ikke vide ret meget om din fortid og dine tanker om fremtiden for at guide dig til et liv med ro i krop og sind.Derfor kan vi arbejde med at forbedre dit liv og styrke dine relationer allerede fra første samtale.

Uanset om dit problem er manglende kontakt til sig selv eller andre, kommer problemet tit samme sted fra. For relationsproblemer bunder ofte i, hvad vi har lært som børn. Og måske har du lært nogle uhensigtsmæssige mønstre her. Eller også har du lært nogle mønstre, der ikke virker mere, fordi voksenlivet kræver noget andet.

 

Spørgsmålet er, hvornår og hvordan du er påvirket af mønstrene i dag.

I gestaltterapien er den fiktive stol et kendt og vigtigt arbejdsredskab. Her forestiller vi os, at du har en samtale med den, du kan mærke et problem i forhold til. Måske din mor.

Du fortæller, hvad du ville sige til din mor, hvis hun sad i stolen, og hvad der sker i dig, mens du siger det. Og jeg spørger ind til, hvad du oplever, og hvordan du gerne ville have det i stedet. Derfor lærer du dig selv godt at kende og finder ud af, hvad der er vigtigt for dig. Og i det trygge, fortrolige rum finder du den ro, du søger, så du kan mærke, hvordan du både får den gode kontakt til dig selv og andre.

stol
Lars Damsgaard

Er jeg den rette gestaltterapeut for dig?

Godt spørgsmål. Det er jeg måske, hvis du søger en uddannetgestaltterapeut, der har roen til at blive i nuet sammen med dig for også at finde de svar, der ikke lige ligger først for. En, der spotter de detaljer, du sikkert ikke selv lægger mærke til. Eksempelvis om dit kropssprog matcher det, du siger, eller om du har brug for at blive udfordret på, hvorfor kroppen protesterer.

Hvis du overvejer at begynde i terapi hos mig, anbefaler jeg at vi indleder med en 20-minutters gratis samtale, hvor vi begge kan undersøge, om vi vil være et godt match. Måske har du nogle konkrete spørgsmål, eller måske vil du mærke efter, om du har tillid til mig. Efter introsamtalen kan vi aftale, hvornår selve terapien skal begynde, hvis vi begge vurderer, at vi kan få et godt samarbejde.

Ring til mig på 6122 6890 eller send en e-mail på: lars.damsgaard@ld-consulting.dk